Lokal førsteopdræt

Førsteopdræt

Har du en formodning om at et opdræt i dit fuglehold, er et førsteopdræt i Fugleforeningen Thy og Mors, kontakter du en af nedenstående:

Opdræts kontrol:

Niels Damkjær    Anemonevej 23   7900 Nykøbing  
Tlf: 97725536  
Mail: ldamkjaer@dlgmail.dk

Michael Damkjær Asselsvej 70 7900 Nykøbing
Tlf: 40 28 43 72
Mail: morsmand@yahoo.dk


Opdrætskontrol

Held med opdræt er, i langt de fleste tilfælde, afgørende for om interessen for fugleholdet bevares.

Når man mener man har givet fuglene optimale forhold med hensyn til plads, de bedste muligheder for redebygning (kurvereder, redekasser redemateriale osv), det rigtige foder, mineraler og vitaminer, og opdrættene udebliver, ja så kan interessen nemt forsvinde.

Hvis til gengæld det lykkes at få opdræt, så er glæden stor, og hvis det så er en art, der ikke før har været opdrættet i foreningen, (lokalt 1. opdræt) ja så er man simpelt hen ikke til at skyde igennem.
Endelig kan det vise sig at det er første gang den er opdrættet her i landet (Dansk 1. opdræt) og dem har vi haft nogle stykker af her i foreningen.

 
Æg og 1 unge af Kapspurv (Dansk 1. opdræt).

For at holde styr på lokale- og danske 1. opdræt er der i foreningen udnævnt 2 opdrætskontrollanter. Disse har en almen viden om en hel del af de fugle vi har i foreningen, derudover har de en del billedmateriale til hjælp og endelig har de mulighed for at hente hjælp hos eksperter, således at det med, så stor sikkerhed som muligt, kan fast-slås, at det er fugle, der ikke før har været opdrættet, at hunnen og hannen er af samme art og at der ikke har været brugt ammefugle til opdrættet.

Kan arten ikke uden videre bestemmes, kan det være nødvendig at vente med dette til fuglene kan komme på udstilling, hvor kompetente dommere så kan artsbestemme dem, dette kræver dog at dommeren orienteres i god tid inden udstillingen, således at han kan medbringe den rette lekture. 

At det af og til kan være svært med arts-bestemmelsen skyldes i nogle tilfælde de såkaldte forhandlernavne. Fuglehandlere der efter forgodtbefindende påfører fuglene navne, de syntes er passende.

Opdrættet kontrolleres før ungerne går af reden og igen ca. 30 dage efter at de er gået af reden, Idet fuglene skal være i live mindst 30 dage efter udflyvning, for at opdrættet anerkendes.

Opdrættet kontrolleres altid af 2 kontrollanter. Opdrætskontrollanten, der skal være den samme ved begge kontroller samt én af foreningens medlemmer (hvilken bestemmer man selv) og her behøver det ikke være den samme begge gange.


Hvis opdrættet anerkendes får du, ved vor præmieaften, overrakt et opdrætsdiplom.

I en del tilfælde er forældrefuglene så sky eller aggressive at det ikke kan lade sig gøre at kontrollere i reden. Her må kontrolløren væbne sig med tålmodighed, gemme sig lidt af vejen og simpelt hen vente på at forældrefuglene kommer for at fodre, han kan så på lydene fra redekassen konstatere at der er unger.

Inden opdrættet er endelig godkendt skal der skrives en opdrætsberetning, gerne med foto af fuglene. Beretningen bringes i Fuglenyt, foreningens blad, er der tale om et Dansk 1. opdræt eller et lidt specielt opdræt, bringes beretningen også i Dansk Fuglehold. Der er et landsdækkende blad.

Beretningen kan skrives på PC´er, skrivemaskine eller med kuglepen, så tager redaktøren sig af renskrivningen. Har man svært ved at formulere sig på skrift,  ja så kan man også få hjælp, sædvanligvis ved besøg af en fra bestyrelsen, der så vil tage en snak med opdrætteren, notere alle de vigtige detaljer ned for så senere at sætte noget sammen, der selvfølgelig godkendes af opdrætteren inden det sættes i bladet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Aase Theilgaard | Svar 03.04.2016 13.59

Vi søger efter en rødbrystet græsparakit han.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 16:54

Prøv Leo Pedersen tlf. 97926346
eller
Immer Bredahl tlf. 97925351
De har gode engelske undulater

...
18.09 | 14:30

jeg mangler et par engelske Undulater ægte.

...
16.09 | 19:45

Jeg søger 0.1 Rosaisset conure 2-3år

...
03.04 | 13:59

Vi søger efter en rødbrystet græsparakit han.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE